Kidman og de skandinaviske mænd

by Tina Jøhnk Christensen April 8, 2017
Nicole Kidman at the premiere of the HBO mini-series Big Little Lies

getty images

Nicole Kidman er omgivet af skandinaviske mænd i hendes aktuelle tv-serier Big Little Lies og Top of The Lake. Og den 49-årige Hollywoodstjerne var imponeret over sine nordiske medspillere.

Nicole Kidman er ikke bare stjerne i den aktuelle HBO tv-serie Big Little Lies. Hun er også producer i samarbejde med Reese Witherspoon. De havde derfor også en finger med i spillet i forhold til casting af miniserien. Det gjaldt også den svenske skuespiller Alexander Skarsgaard, der har en vigtig rolle som hendes mand i serien.

“Selvfølgelig ville jeg vælge ham,” udbryder Nicole Kidman bestemt. “Jeg måtte simpelthen bare have ham med i serien, og man forstår helt sikkert hvorfor, når man ser den. Karakteren skal nemlig være meget magnetisk og have den form for tiltrækning, så tilskuerne falder for hans charme. Det kommer helt naturligt for Alex. Han er pragtfuld.”

Alexander Skarsgaard spiller den sexede og succesrige forretningsmand Perry, der udadtil har et perfekt forhold til sin smukke kone Celeste, spillet af Nicole Kidman, der tager sig af parrets tvillingedrenge. De bor i et skønt hus ved den nordcaliforniske kyst med udsigt til Stillehavet. Alt syntes perfekt. Men det er det langt fra.

“Vi har et særdeles kompliceret ægteskab,” siger Nicole Kidman om karaktererne i Big Little Secrets. ”Men vi havde en fantastisk samarbejde rent professionelt. Han er fantastisk at samarbejde med. Han giver sig hundrede procent, er nærværende og er klar til at afprøve forskellige ting.”

Nicole Kidman and Alexander Skarsgard ina scene from the HBO mini-series Big Little Lies

Nicole Kidman and Alexander Skarsgaard in a scene from the HBO mini-series Big Little Lies.

hbo

Bliver i familien

Big Little Secrets, der er baseret på en roman af den australske Liane Moriarty af samme titel, handler om vold og misbrug og dets konsekvenser for ofrene. Det gælder ikke alene for Celeste, men for andre af de involverede karakterer i serien.

”Jeg kom hjem og var blå og gul overalt,” siger Nicole Kidman, der gav sig hundrede procent i sine fysiske konfrontationer overfor Alexander Skarsgaard i rollens om hendes voldelige ægtemand.  ”Men det var jo helt klart ikke Alexs skyld. Han kunne ikke gøre for det.”

Nicole Kidman samarbejde med den 40-årige svenskers far i filmen The Railway Man, hvor hun spillede Patti Lomax i 2013. Stellan Skarsgaard spillede en nær ven af ægteparret Patti og Eric Lomax, der var på en mission for at finde japaneren, der havde tortureret ham under anden verdenskrig.

”Jeg kender Stellan virkelig godt, og derfor havde jeg tidligere lagt mærke til ham,” siger Nicole Kidman om Alexander Skarsgaard. ”Og så bliver det i familien. Han er som familie.”

Det er canadiske Jean-Marc Vallée (Dallas Buyers Club), der har instrueret miniserien i 7 afsnit. Udover Nicole Kidman og Reese Witherspoon medvirker også Shailene Woodley, Laura Dern og Zoe Kravitz.

“Jeg anser først og fremmest mig selv for at være en karakterskuespiller,” siger Nicole Kidman. “Så det har føltes rigtigt godt at skulle have noget at have sagt i forbindelse med manuskript, instruktion og casting. “

 

Afslører ingenting

Det var dog ikke Nicole Kidman, der valgte en anden skandinavisk skuespiller, David Dencik, til rollen som en mystisk skurk i tv-serien Top of the Lake. Det var den new zealandske instruktør Jane Campion.

”Jeg er ret vild med at Jane opdager skuespillere, der arbejder i deres hjemlande uden at have en stor international karriere. Snart vil der komme mange og banke på hans dør.

David Dencik har allerede en international karriere med roller i Tinker Tailor Soldier Spy og optræder i Steven Spielbergs War Horse, Tommy Lee Jones’ The Homesman. Han har også medvirket i tv-serierne Borgias og The Last Panthers.

”Han er en virkelig dygtigt skuespiller,” siger Nicole Kidman om den 42-årige dansk-svensker. ”Han er vidunderlig at betragte og være sammen med på settet.”

Nicole Kidman kan dog ikke afsløre for meget om sine scener med den nordiske skuespiller. Ligesom første sæson af Top of the Lake er anden sæson en krimi, og hun ville afsløre for meget af handlingsforløbet.

”Vores fælles scener er afgørende,” siger Nicole Kidman. ”Vi har flere scener sammen og flere af dem er ret morsomme.”

Nicole Kidman kan dog afsløre, at hun er glad for sin karriere på tv.

”Når man kan blive instrueret af en som Jane i Top of the Lake og samarbejde med Elisabeth Moss, og alle de andre kvinder, og så gå til Big Little Lies, som er det komplet modsatte i form af den karakter jeg spiller, så er det spændende. Det er spændende at få mulighed for at spille forskellige kvinder på både film og tv.”